Plejehjemmet Søndersø er et smukt ældre bygningsværk, med mange ”knaster”. Tidens øget behov for plejehjem har sat sine spor, og Søndersø har udvidet i takt med dette behov.
Søndersø er beliggende i naturskønne omgivelser i Jonstrup. Som naboer har vi bøgeskoven og landsbyen Jonstrup. Her dufter af idyl og landsbymiljø, selv om Værløse by ligger tæt på.
Plejehjemmet Søndersø er indrettet således, at man kan "gå" rundt indendørs, da vi i midten har en gårdhave.
Der er i alt 31 boliger, heraf er der 9 boliger i vores demensenhed.